Praktisk information

  1. Klubbens træningsplads er placeret inde i Nymindegab-lejren, som er beliggende i Nymindegab by. Her har vi rigtigt gode træningsmuligheder, klubhus og toiletforhold.
  2. Kom i god tid, så du har tid til at lufte din hund, så I er helt klar til dagens træning.
  3. Husk at melde afbud til din træner, hvis du er forhindret i at komme til træning.
  4. Medbring mange lækre guffer til din hund (pølsestykker, ost, kylling mm.), en fast line (IKKE en flex line) og prutteposer, så du kan samle op, hvis din hund pludselig pøller.
  5. Porten er åben fra 20 til 5 minutter før træningsstart. Kommer du før eller efter dette tidsrum, ring da til ét af de to numre, der er angivet ved porten, så kommer vi og åbner.
  6. Vis hensyn til hinanden og spørg, før I lader jeres hunde hilse på hinanden. Det er ikke alle hunde, der bryder sig om at hilse i snor, da de kan misforstå hinanden, og deres kropsprog efterfølgende kan ændre sig.
  7. Agility-redskaberne må ikke benyttes uden træneres accept.
  8. Medbringer du dine børn eller andet familie, bedes de opholde sig ved klubhuset, så de ikke distraherer hundene på banen. Gæster uanset alder må i øvrigt heller ikke opholde sig på agility-redskaberne.
  9. Ønsker du, at din hund leger løs med de andre hunde inden eller efter træningen, så skal det foregå på den store mark ved søen. Den ligger for enden af græsbanen bag ved hegnet.
  10. Prisen pr. hold er 400 kroner for en sæson. (Du får dog rabat, hvis du går på flere hold med din hund.) Kontingentet betales ved første træningsdag. Husk dine forsikringspapirer med udvidet dækning/figurantdækning.